Fortsæt til indhold

Ville have gratis mad og penge

Krimi
Kristine L Nydahl

Tirsdag aften klokken 20.23 måtte politiet rykke ud til Restaurant Bossen & Bumsen på Sundvej i Horsens, hvor et kærestepar nægtede at forlade restauranten.
Ifølge Horsens Lokalpoliti kom en kvinde på 49 år og en 40-årig mand, begge fra Horsens, ind på Restaurant Bossen & Bumsen, hvor de begyndte de at råbe og te sig.
Manden og kvinden ville have gratis mad på restauranten, og de ville også have penge.
Personalet på Bossen & Bumsen bad kæresteparret om at forlade restauranten. Det ville de ikke.
Personalet tilkaldte politiet, der gav kæresteparret en bøde for overtrædelse af restaurationsloven og bortviste dem fra stedet.