15-årig dreng erkender voldtægt
Jacob Nielsen
En blot 15-årig dreng har ved et grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg fredag erkendt at have voldtaget en jævnalderende pige. Det skriver jv.dk.
Voldtægten skulle være blevet begået torsdag eftermiddag omkring klokken 15 på Dybbøl Efterskole i Ragebøl nær Sønderborg. Ifølge Ekstra Bladet skete ugerningen efter en engelsktime.
Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, da både den sigtede og offeret er under 18 år gamle. Derfor er der endnu heller ikke sluppet flere detaljer ud om overgrebet, skriver jv.dk.
Den 15-årige blev varetægtsfængslet i fire uger.