Fortsæt til indhold

Der er tale om et forkullet lig

<a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>

Krimi
Jacob Nielsen

Den person som tidligt mandag morgen blev fundet død ved Langerød Station i Nordsjælland havde voldsomme brandskader og fundet betegnes derfor af politiet som et forkullet lig. Det bekræfter pressekoordinator ved Nordsjællands Politi, Henrik Suhr, overfor Lokalavisen.dk:
"Jeg kan bekræfte, at en forbipasserende har fundet en død person ved Langerød Trinbræt. Der er tale om et forkullet lig. Vi har foretaget ligsyn, men det har ikke ført til, at vi kan sige noget endeligt om dødårsag, og derfor skal der udføres en obduktion, inden vi kan sige noget konkret. Vi undersøger fortsat gerningsstedet og skal nu igang med identifikation af den afdøde og underrette de pårørende," siger Henrik Suhr.
Togtrafikken mellem Kvistgård og Fredensborg var indstillet i flere timer men blev genoptaget efter klokken 11, oplyser Lokalbanen.

Vi følger sagen...

Se flere videoer på localeyes.dk.