Overfaldt og røvede 14-årig dreng
Af Jacob Hove
En 14-årig dreng blev tirsdag omkring klokken 13.55 gaderøvet.
Han stod ved busstoppestedet på Norgesgade ved Sct. Michaelis Kirkegård, da en mand kom hen og greb hårdt fat i hans arm og sagde: Giv mig din telefon eller jeg smadrer dig.
Da drengen havde udleveret sin telefon spurgte manden efter kontanter, hvilket drengen ikke havde.
Derefter flygtede gerningsmanden hen over Jyllandsgade mod Volden.
Fredericia Lokalpoliti har et signalement:
Mand, ikke-etnisk dansker, 20-22 år, 185 cm høj, spinkel af bygning, brun hudfarve, sort kort hår, hvid bøjle på tænderne iført grøn dunjakke, blå Nike Air sko.
Politiet hører gerne fra eventuelle vidner på telefon 114.