Fortsæt til indhold

Politiet efterlyser medicintaske med livsfarligt medicin

Tasken blev mistet ved universitetshospitalet i Skejby

Krimi
Arkiv

Østjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at finde en rød medicintaske, der er mistet natten til torsdag.
Tasken indeholder livsfarligt medicin og er mistet fra en lægebil ved Aarhus Universitetshospital i Skejby, skriver politiet i en pressemeddelelse.
Tasken kan befinde sig på vejstrækningen fra Aarhus til Viborg.
Finder man tasken eller ved, hvem der eventuelt er i besiddelse af den, bedes man straks kontakte politiet på 114.
dp