Mørkhudet mand med hvid hockeymaske på!
En kun 10-årig dreng blev mandag aften forsøgt hevet ind i en hvid varebil i Viby i det midtsjællandske. Det fortalte drengens mor om i Facebook-gruppen '4130 Viby Sjælland', hvor hun samtidig advarede mod manden.
Nu efterlyser Midt- og Vestsjællands Politi så den mand, der kørte bilen og forsøgte at hive den 10-årige dreng ind i bilen. Manden bærer meget markant en hvid hockeymaske.
Manden beskrives som:
Mørkhudet mand, ca. 175 cm høj, almindelig af bygning, mørkt brunt glat hår, iført sort jakke, sorte bukser med lommer på siden, sorte læderhandsker og sorte sko. Han havde en hvid hockeymaske på.
Den hvide bil, som manden kørte i, beskrives som en Renault Kangaroo eller transporter. Den havde muligvis udenlandske nummerplader. Og så havde den muligvis to sorte streger på siden.
Klokken 1855 fik politiet desuden en anmeldelse om et mistænkeligt forhold på Uglevænget i Lille-Skensved ved Køge.
Her kørte, omkring kl. 1630, en ældre hvid Renault varebil uden reklamer på siden og formentlig på størrelse med en model Traffic, og passerede en 11-årig dreng, der gik på Uglevænget.
Politiet oplyser, at bilen kørte langsomt forbi drengen, og føreren, der var alene i bilen, kiggede sig omkring. Han foretog sig ikke yderligere.
"Politiet ved ikke, om der er sammenhæng mellem de to hændelser fra henholdsvis Viby og Lille-Skensved, men det indgår naturligvis i efterforskningen i lighed med efterforskningen af andre sager, der ligner de to ovennævnte fra Jyllinge, Hvalsø og Kirke-Hyllinge. Det er alle sager, som politiet tager meget alvorligt, og vi håber, at vi på et tidspunkt får et gennembrud i efterforskningen," skriver Midt- og Vestsjælland på deres døgnrapport.
Politiet modtager derfor meget gerne oplysninger om sagerne. Ring til politiet på 114.
Du kan være med til at dele efterlysningen og hjælpe med at finde frem til manden i nedenstående Facebook-link