"Uden den røgalarm havde familien næppe overlevet"
Jeppe Helkov
En røgalarm var sandsynligvis forskellen på liv og død for en mor, far og to børn på otte og 11 år i Gilleleje tirsdag aften. Familien lå og sov, da der gik ild i deres to-plans lejlighed på Vesterbrogade i Gilleleje. Og det var røgalarmens højlydte bippen, der gjorde, at familien slap uskadt ud.
"Uden den røgalarm havde familien næppe overlevet," siger politikommissær Claus Kofoed fra Nordsjællands Politi til Frederiksborg Amts Avis.
Branden begyndte i Nyboligs lokaler tæt ved en skorsten i stueetagen. Efterfølgende spredte den sig via skorstenen til familiens lejlighed.
Se også tv-indslaget: Telefon reddede Charlot og børnene fra kuliltedøden
Nærmere undersøgelser skal nu fastslå, hvorfor branden i første omgang brød ud.