Politiet advarer mod tricktyv forklædt som vicevært
Af Pernille Borenhoff
Nordsjællands Politi har rundsendt en advarsel og et signalement af en tricktyv, der under påskud af at være vicevært eller håndværker skaffer sig adgang til folks hjem.
Der er tale om en mand, 30-40 år, 180 cm høj, dansk udseende med lys hud og lyst kort hår.
Han er iført mørk kort dunjakke, sixpence og pæne sorte lædersko.
Personen har været aktiv flere steder i området, og især ældre borgere bedes være opmærksomme på mistænkelige personer.
Henvendelse i sagen rettes til Nordsjællands Politi på tlf. 114.