Fortsæt til indhold

Bus kom på afveje

Krimi
Erland Rasmussen

Ingen kom noget til, da en bus kørte galt ved Dyrenhaven 2 i Skanderborg.
Uheldet skete klokken 0854 fredag 20. januar.
Bussen skred ud før svinget ind mod byen, kørte hen over et skilt og ind på det bløde græs, hvor bussen blev stoppet i en stor busk.
Vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi oplyser, at der kun skete materiel skade, og at ingen passagerer kom til skade ved ulykken. Der var otte passagerer i bussen.
Uheldet skete, fordi chaufføren var uopmærksom, tilføjer vagtchefen.

Et skilt blev lagt ned, da bussen fortsatte lige ud mod den store busk.