Fortsæt til indhold

Rumænsk gerningsmand fortsat på fri fod

Krimi
Jacob Nielsen

Den mand Københavns Vestegns Politi anholdt i morges for flere voldtægtsforsøg i Hvidovre, har vist sig at være den mistænktes nærtstående familiemedlem. Dermed er den rigtige mistænkte - en 23-årig herboende rumæner - fortsat på fri fod og politiet er i gang med en større eftersøgning af gerningsmanden.
LÆS OGSÅ: Stor menneskejagt efter denne voldtægsmand: Beder sine ofre om et glas vand inden han slår til

"Det er meget beklageligt, at vi har anholdt den forkerte person. Vi har sat mange ressourcer ind på at finde den mistænkte. Vi ved hvem han er og han ved formentlig også at politiet leder efter ham. Jeg vil råde ham til at melde sig til os med det samme," siger politikommissær Ole Nielsen.
Oprindelig var der indkaldt til grundlovsforhør i sagen i Retten i Glostrup klokken 13.30. Grundlovsforhøret er naturligvis aflyst, men der bliver fortsat afholdt retsmøde i sagen omhandlende efterforskningsskridt i sagen. Dette vil foregår bag lukkede døre, oplyser Københavns Vestegns Politi.