Fortsæt til indhold

To pushere snuppet i Mølleparken

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

Krimi
Arkiv

Tirsdag eftermiddag blev to mandlige pushere taget på fersk gerning, da ordensmagten var til stede i Mølleparken i det centrale Aarhus.
Politiet observerede de to mænd, mens de handlede med forbipasserende, og det blev også bemærket, hvor de gemte de stoffer, som de solgte.
De to pushere på 20 og 22 år er blevet sigtet for salg af euforiserende stoffer.
dp

Døgnet i øvrigt

Færdselsuheld og flugtbilist
En 59-årig kvinde kørte tirsdag kl. 18.10 ad Møllevangs Allé mod syd i Aarhus V. Ved Otto Benzons Vej holdt hun stille for at svinge til venstre, da hun blev påkørt bagfra af en Toyota Aygo, sort, hvor registreringsnummeret startede med HF25. Bilen fortsatte mod syd med høj fart uden at standse efter uheldet. Den påkørte part kunne ikke beskrive antal personer i det flygtende køretøj.
Kørsel uden førerret
En 23-årig mand kørte natten til onsdag kl. 00.19 ad Randersvej i Aarhus N, selvom han ikke havde gyldigt kørekort.

Kørsel uden kørekort
En 24-årig mand førte tirsdag kl. 16.17 en personbil ad Nordvestpassagen i Aarhus N, selvom han var frakendt førerretten. Ejeren af bilen, sigtedes 50-årige mor, blev sigtet for at overlade føringen til en person, der ikke lovligt kan føre den.