Hvorfor kan min datters minde ikke være i fred?

"For 13 måneder siden mistede jeg min ældste datter, Ronja på 19 år, i en glatføreulykke, ved dette træ på Tuborgvej i Fårevejle."
Sådan indleder Tanja Bruun Hansen sit opslag på Facebook. Et opslag, hvor hun søger den eller de gerningsmænd, der gang på gang vandaliserer det lille minde, som er opsat.
"Jeg har, sammen med mine andre børn, Ronjas far, mine forældre, Ronjas kæreste og hans familie, samt en del venner og veninder, taget mig den frihed at sætte en mindetavle op og plante lidt blomster, samt stille et par lys og en enkelt figur," skriver hun.
"Nu er det sådan, at der gennem det seneste år har været en hel del mennesker forbi dette sted, og givet deres smukke hensigter til kende.. der er blevet lagt blomster her.. Ronjas klasse fra Odsherred Gymnasium, har været her forbi i lastvogn og skåle i forbindelse med deres Studenterkørsel."
En mindetavle, blomster og lys, som de fleste mennesker er glade for. Men det er tilsyneladende ikke alle, der har det sådan.

"Jeg er oprigtigt ked af, at vi tilsyneladende generer en eller et par stykker, så voldsomt med vores lille plads her ved træet, hvor vi er mange der mødes og mindes vores datter, kæreste, barnebarn og veninde, på denne plet hvor hun døde sidste vinter. Men endnu mere ked af det er jeg over at denne eller disse personer vælger at ødelægge noget, der betyder rigtig meget for rigtig mange og tager ting der intet værdi har for andre end os."
Flere gange er mindestedet blevet vandaliseret i så voldsom en grad, at det er tydeligt, at det ikke er tilfældigt.
"Hvad er det der gør så ondt i dig, at du først skal male tavlen over - derefter skal forsøge at klippe den i stykker.. og du/I den 6 - 7 Januar fjerner gravkranse gravlys, det lille "juletræ med lys" og sten med hilsner.. og at du/I så her i weekenden vælger at tage en af de hvide syrener, der er plantet, med dig, trampe rundt i det andet der er plantet og ved hjælp at koben, rive pladen af træet, lade rester af skruer blive tilbage."
Derfor kommer Tanja også med en besked til den eller de gerningsmænd, der ikke kan lade stedet være:
"Er det kønnere at se på nu?? Jeg rydder da i det mindste op efter mig derude. Og fjerner gamle blomster og stiller nye hver uge. Hvad er det, der gør så ondt i dig? Er du et småligt væsen, der mener, at NU har vi høstet nok opmærksomhed på denne ulykke? Og går der noget fra dig af den grund??"
Du kan hjælpe med at sprede budskabet og finde den eller dem, der har gjort det. Del gerne nedenstående Facebook-link