Fortsæt til indhold

Ældre mand fundet død

Krimi
Jeppe Rafn

Sydøstjyllands Politi er i disse timer massivt tilstede i Vestergade i Brædstrup.
Det skyldes, at der i eftermiddags blev fundet en ældre mand død i en bolig i Vestergade.
"Klokken 16.36 får vi en anmeldelse om en livløs person på en adresse i Vestergade. Da vi kommer derud, kan vi konstatere, at personen er død, og der er nogen omstændigheder, der gør, at vi tolker det som et mistænkeligt dødsfald. Derfor vælger vi at undersøge det noget dybere, men jeg kan ikke komme ind på de nærmere omstændigheder," siger Sydøstjyllands Politis vagtchef Flemming Lau.
Ifølge vagtchefen er det en ældre mand, der er fundet død. Han blev fundet af nogle bekendte, der ringede 112, da de fandt ham.
Sydøstjyllands Politi er tilstede på adressen med efterforskere, teknikere og retsmedicinere. Området bliver desuden gennemsøgt med hunde, hvilket er normal praksis i den slags sager.