Fortsæt til indhold

Kvinde taget på fersk gerning med 50, 100, 500 og 1000-kronesedler

Krimi
Jacob Nielsen

Der skal lyde en stor advarsel fra Østjyllands Politi til forretningsdrivende i specielt Aarhus.

Lørdag middag modtog politiet en anmeldelse om, at en kvinde havde forsøgt at betale med en falsk 500-kroneseddel på en cafe i Aarhus.
Kvinden blev senere anholdt og her fandt man hende i besiddelse af flere falske sedler, både 50 - 100 - 500 og 1000-kronesedler.

Den foreløbige efterforskning har vist, at der er betalt med falske sedler i et supermarked i Trige og flere andre steder i Aarhus-området.
Østjyllands politi opfordrer derfor forretningsdrivende, der har mistanke om at have modtaget falske pengesedler til straks at kontakte politiet på telefon 1-1-4.
Samtidig vil man gerne i kontakt med et vidne, en asiatisk udseende kvinde, der i går mellem klokken 15.00 og 15.30 i et supermarked i Trige modtog en 500-kroneseddel i byttepenge. Denne seddel er ligelees falsk og kvinden bedes kontakte politiet på 1-1-4.
Østjyllands politi kan i øjeblikket ikke oplyse hvor mange penge, der er i omløb, eller hvor og hvordan fremstillingen af pengesedlerne er sket.
Udover den 41-årige kvinde er også en 40-årig mand fra Trige anholdt - begge forventes fremstillet i grundlovsforhør i løbet af søndag, oplyser Østjyllands Politi.