Fortsæt til indhold

Skubbede ældre kvinde af cykel og røvede hende

Krimi
Jacob Nielsen

Østjyllands Politi efterlyser en dreng, som onsdag stod bag et groft gaderøveri mod en 63-årig kvinde i Brabrand ved Aarhus.
Den 63-årige kvinde kom klokken 16.30 cyklede ad Louisevej mod sydvest i Brabrand, da drengen trådte ud foran kvinden og skubbede til hende, så hun væltede på cyklen. Han fravristede derefter den chokerede kvinde hendes skuldertaske, der indeholdt en pung og en Iphone med neongrønt cover. Efterfølgende løb han gennem tunnelen under Silkeborgvej i retning mod City Vest.
Kvinden har overfor politiet beskrevet drengen, der var i selskab med to andre, som værende: Arabisk af udseende, 15-16 år, 170-175 cm., spinkel af bygning, brun i huden, langt, mørkt glat hår på toppen brune øjne, iført beige jakke, mørke bukser og markante, sorte hornbriller.
Den ene af de to medløbere beskrives som: Arabisk af udseende, 15-16 år, sort hår, iført mørkebrun jakke og mørke bukser.
Vidner til røveriet bedes kontakte Østjyllands Politi på 1-1-4.