Fortsæt til indhold

Bilisten stak af

Krimi
Jeppe Rafn

En ældre kvinde blev fredag eftermiddag cirka klokken 15.45 kørt ned på parkeringspladsen ved Fakta i Hovedgård, der ligger på Ørridslevvej 1.
Den ældre kvinde blev påkørt af en bakkende bil, der kørte væk efter uheldet uden at give sig til kende og hjælpe hende.
Kvinden har brækket flere lemmer, i hvert fald et ben og en arm, oplyser vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi.
Politiets eneste spor i sagen er, at det formentlig var en champagnefarvet bil, der kørte kvinden ned. Man søger derfor vidner til episoden i Hovedgård.
Vidner eller andre med kendskab til sagen bedes kontakte politiet på telefon 114.
Den ældre kvindens pårørende er ikke alle underrettet om, at hun er kommet til skade. Politiet ønsker derfor ikke at oplyse hendes nøjagtige alder, eller hvor hun kommer fra.