Sådan her ender de deres dage - selvom de virker
"Danmark lige nu!"
Sådan starter Jette Aaroe Clausen sit Facebook-opslag. Jette er mildt sagt forundret og forarget.
"Udlændingestyrelsen lukker asylcenteret i Nyborg og smider alle de donerede cykler ud. Resultat grædende børn og frustrede voksne."
Altså velfungerende cykler (og barnevogne, red.), der bliver drønet i containeren, fordi centret lukker. Og det er det - at cyklerne bliver smidt ud, der forarger Jette - og årsagen er herunder:
"Får de ikke en cykel, der hvor de kommer hen? Næ nej, kun hvis de møder en dansker, der vil donere."
"Danmark, du er en nærig rad og du ved, hvordan du hver dag kan få asylansøgere og flygtninge, også børnene, til at føle sig som dem der ingen rettigheder har. Du messer "I er andenrangs mennesker, husk det". Det er en brutal dagligdag på de asylcentre, de fleste danskere ikke kender. Hvorfor må disse hårdt prøvede mennesker ikke opleve, at forlade et sted med lidt mere, end de kom med? Hvorfor skal de konstant fratages værdighed og håb?"
"PS: Beboere i Nyborg er lige nu igang med at redde det, der kan reddes og sende det videre til andre flygtninge. I bunken ligger ikke kun cykler, men også barnevogne og andet. Mange ting som Venlige mennesker af alle slags har brugt tid på at reparere."