Fortsæt til indhold

18-årig kvinde kørte op i forankørende

Krimi
Jeppe Rafn

Torsdag klokken 15.01 skete der et mindre færdselsuheld på Stilling Landevej ud for nummer 42. Det er kort før bygrænsen til Skanderborg, når man kommer fra Stilling.
Her var der køkørsel ind mod Skanderborg, og i den forbindelse kom en 18-årig kvindelig bilist fra Ry til at køre op i en forankørende.
Heldigvis skete der ikke noget med hverken den unge bilist eller andre personer ved uheldet og kun mindre skader på bilerne.
Føreren af den påkørte bil var en 42-årig kvinde fra Skanderborg.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi.