Fortsæt til indhold

Horsens-familie kørt på skadestue efter påkørsel bagfra

Krimi
Jeppe Rafn

En familie fra Horsens blev kørt på skadestuen efter et færdselsuheld, der skete på Schüttesvej ved indkørslen til hotellet Scandic Bygholm Park.
Horsens-familien kom fra syd og var ved at dreje ind til hotellet, da deres bil blev påkørt bagfra af en anden bil. Den påkørte bil snurrede rundt og ramte en flagstang på hotellets græsplæne.
Familien var en tur på skadestuen, fordi en af dem klagede over nakkesmerter. Der skulle dog ikke være sket noget alvorligt med nogen af personerne i bilen, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Uheldet skete torsdag klokken 11.02.
Føreren af bilen, der påkørte Horsens-familien, var en mand på 43 år fra Vejle.
Føreren af den påkørte bil var en mand fra Horsens på 29 år. Der er ikke nærmere oplysninger om de andre familiemedlemmer.