Fortsæt til indhold

Røver stak kvindelig tjener i halsen med kniv - men så slog gæsterne til

Krimi
Arkiv

En kvindelig tjener blev fredag aften truet og stukket med en kniv i halsen og udsat for røveri på Cafe Pitstop på Vesterbro i Aalborg, oplyser Nordjyllands Politi.
Men så slog gæsterne på cafeen til.
Gerningsmanden, en 26-årig mand fra Aalborg, blev nemlig overmandet og tilbageholdt af gæster på cafeen, der kunne overgive ham til politiet, da de tilkaldte betjente nåede frem.
Nordjyllands Politi fremstiller den 26-årige i et grundlovsforhør, hvor han vil blive begæret varetægtsfængslet, oplyser Nordjyllands Politi.
Den kvindelige tjener fik heldigvis kun overfladiske sår og skrammer.