Spritbilist skyld i harmonikaulykke i Aarhus Nord
Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport
En 36-årig mand med for meget alkohol i blodet forårsagede søndag aften et uheld med tre involverede biler på Hasle Ringvej i Aarhus N.
Manden påkørte klokken 18.48 en forankørende bil, der holdt for rødt i krydset ved Halmstadgade. Det gjorde han med så høj hastighed, at bilen blev skubbet frem i endnu en bil.
Den 36-årige blev sigtet for spirituskørsel, kørsel uden førerret og brugstyveri, eftersom han var kørende i en udlejningsbil, som han ikke havde leveret tilbage, da lejeperioden var udløbet.
Ingen af de involverede kom til skade.
dp
Døgnet i øvrigt
Færdselsuheld
Der skete i går kl. 19.43 et færdselsuheld på Vestre Ringgade i Aarhus, da en personbil ført af en 21-årig mand nord for krydset ved Søren Frichsvej svingede ind over cykelstien og ind foran en 60-årig kvindelig cyklist, der kørte i samme retning. Forurettede blev kørt til skadestuen til undersøgelse.
Indbrud i døgnet
Der har anmeldt otte indbrud i døgnet:
På Junivej i Aarhus V, sket i perioden d. 25/2 kl. 17.00 til d. 26/2 kl. 10.50
På Rømøvænget i Tilst, sket d. 26/2 mellem kl. 00.00 og kl. 09.00
På Fenrisvej i Åbyhøj, sket i perioden d. 25/2 kl. 14.00 til d. 26/2 kl. 15.00
På Stenhøjsvej i Viby J, sket i perioden d. 24/2 kl. 00.00 til d. 25/2 kl. 13.00
På Løvenholms Alle i Viby J, sket i perioden mellem d. 24/2 kl. 16.30 til d. 26/2 kl. 23.34
På Katterhøjvej i Højbjerg, sket i perioden d. 24/2 kl. 08.00 til d. 26/2 kl. 15.50
På Toftebakken i Egå, sket i perioden d. 24/2 kl. 10.00 og d. 26/2 kl. 18.20
På Prins Knuds Vej i Risskov, sket d. 26/2 kl. 04.58. Forurettede, der lå og sov, blev vækket af, at en rude knustes. Forurettede så en ung mand, slank, ikke yderligere beskrivelse flygte fra stedet i bil med mindre motor, da han opdagede, at forurettede var hjemme.