Fortsæt til indhold

Hvad sker der med Malmø? Skyderier og drab er helt ude af kontrol

Tolv skyderier er fundet sted i Malmø alene siden årsskiftet. Nu lover indenrigsministeren handling

Krimi
Jacob Nielsen

Søndag aften blev en ung mand ramt af skudt i hovedet ved en restaurant på Möllevångstorget i Malmö. Manden døde senere af sine kvæstelser på sygehuset.
Drabet er desværre bare et i en lang række af drab begået i Sveriges tredjestørste by det seneste år, hvor vold og drab desværre er blevet hverdagskost. Det skriver Lokalavisen.dks svenske søsteravis, Lokaltidningen.se.
Sidste år blev der begået 10 drab og 40 drabsforsøg i Malmø, som er en by på størrelse med Aarhus. Det nye år er ikke startet meget bedre. Indtil videre har tolv skyderier ramt byen. I tre tilfælde, har folk mistet livet.
3. januar klokken 03:34:
En 18-årig kvinde blev fundet skudt i en falafel-kiosk på West Kattarpsvägen. En person mistænkes i sagen.

3. januar klokken 20:44:
En mand bliver fundet skudt på en gangbro nær Hermodsdalsskolan. Manden dør senere på hospitalet. Ingen er anholdt i sagen.

3. januar klokken 23:48:
En lejlighed bliver beskudt på Påskliljegatan. Ingen bliver ramt i forbindelse med skyderiet. Ingen anholdt i sagen.

4. januar klokken 00:05:
Skud affyret mod en bus, der holder ved et busstoppested på Lindängens centrum. Ingen kvæstede i forbindelse med hændelsen. Ingen anholdt i sagen.

9. januar klokken 18:07:
Skud affyret mod en villa på Videdal. Politiet sikrer patrolhylstre på stedet. Ingen tilskadekomne i forbindelse med hændelsen. Ingen anholdt i sagen.

12. januar klokken 18.50:
16-årige Ahmed Obaid skudt og dræbt ved et busstoppested i Rosengården. Ingen er endnu anholdt for mordet.

22. januar klokken 19:47:
En 18-årig mand bliver skudt uden for en købmand på Munkhättegatan. Manden bar skudsikker vest, hvilket sandsynligvis reddede hans liv. Ingen er anholdt for drabsforsøget.

25. januar klokken 13:05:
En mand er skudt i benet i Nydalaparken. Ingen er anholdt.

1. februar klokken 20:00:
En ung mand ankommer til skadestuen i Malmø med et skudsår i benet. De unge ønsker ikke at deltage i undersøgelsen, og det er derfor uklart, hvor skyderiet fandt sted, og hvem der står bag.

4. februar klokken 05:20:
Tre unge mænd bliver beskudt, mens de er på en snackbar på Eriksfältsgatan. Ingen tilskadekomne i forbindelse med hændelsen. Ingen anholdt i sagen.

8. februar klokken 02:00:
En midaldrende mand bliver skudt på Roskildevägen ved Pildammsparken. Manden var ifærd med sit arbejde som pedel, da han blev skudt. Han blev bragt til hospitalet, hvor han fortsat bliver behandlet for livstruende skader. En 15-årig dreng er anholdt for mordforsøg. Han nægter sig skyldig.

12. februar klokken 18:43:
En 23-årig mand bliver skudt uden for en restaurant på Möllevångstorget i Malmø. Ingen er anholdt.
Foruden skyderierne er en person også blevet stukket ihjel på Kristianstadsgatan den 29. januar. En 33-årig mand er anholdt for drabet.

Indenrigsministeren på besøg

På grund af voldseskaleringen besøgte Sveriges indenrigsminister Anders Ygeman i dag Malmø. Det blev blandt andet til et besøg i den berygtede bydel Rosengården, hvor ministeren blev vist rundt og havde mulighed for at tale med flere af områdets beboere. Her fortalte en kvinde om, hvordan livet har ændret sig i området den seneste tid, og hvordan hun ikke længere føler sig tryg i Rosengården.

"Politiet gør et godt stykke arbejde, men der sker hele tiden nye ting. Vi har brug for flere politifolk," sagde kvinden.
I et interview med Lokaltidningen.se lovede indenrigsministeren efterfølgende, at der kommer mere politi.

"Vi har tilført op til to milliarder kroner, så vi kan få mere politi på gaden de kommende år. Det lover jeg," sagde Anders Ygeman.
Samtidig sagde han:
"Mit billede af Rosengården svarer ganske godt til det billede, jeg havde før mit besøg. Der er en frygt og bekymring over, hvad der sker, men også en stolthed at vise alt det gode, der sker. Det er, hvad jeg vil tage med mig hjem til Stockholm."
På et pressemøde meddelte regeringen også mandag, at man vil iværksætte en række tiltag, der skal gøre livet sværere for de kriminelle. Det omfatter blandt andet muligheden for hemmelig data- og videoovervågning og, at flere kan sættes i husarrest med elektronisk overvågning.

Her på kortet kan du se, hvor de 12 skyderier, som er sket i Malmø i 2017, er sket. Foto: Marek Stefaniak/Google