2-årig dreng i pyjamas tog på tur i den store verden
Arkiv
En blot 2-årig dreng fra Roskilde så lørdag sit snit til at tage på tur ud i den store verden, oplyser midt- og Vestsjællands Politi.
Klokken 11.22 samlede en 41-årig kvinde fra Roskilde den 2-årige dreng op på Margretehåbsvænget. Drengen var iført en grøn pyjamas og var kold. Politiet fandt frem til drengens forældre, som heldigvis boede tæt på findestedet.
Moderen havde blundet et øjeblik, og drengen havde taget en stol og havde derved kunne nå håndtaget til døren og komme ud i den vide verden. Politiet undersøgte forholdene i hjemmet, og der var ikke noget, der talte for, at familien ikke kunne passe drengen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.