Taget på fersk gerning
En frisørsalon på Bernstorffsvej i Gentofte anmeldte torsdag klokken 11.26, at en kvinde og et barn var kommet ind i salonen. Drengen satte sig ned for at vente, mens kvinden spurgte efter et toilet. Det viste sig dog hurtigt, at hun havde andre intentioner. Hun blev nemlig taget i at stjæle penge og de blev omgående tilbageleveret, hvorefter hun løb fra stedet sammen med barnet.
De to beskrives som:
A: Kvinde, mellemøstlig af udseende, 30-35 år, 155-165 cm., almindelig af kropsbygning, brun i huden, brunt hår som af personalet beskrives som paryk. Talte et ukendt fremmedsprog og var iført tørklæde og kjole med synligt ansigt.
og
B: Dreng, mellemøstlig af udseende, 8-10 år gammel, 120-150 cm., spinkel af bygning, brun i huden, brunt mellemlangt hår, som var kort i siden og mellemlangt på toppen, talte fremmedsprog.
Kontakt Nordsjællands Politi på telefon 1-1-4 hvis du genkender beskrivelsen af de to.