Fortsæt til indhold

Manglede fælge til sin bil - jamen, så stjæler man da bare nogle

To mænd på 20 år og en kvinde på 38 er sigtet for tyveri af fælge

Krimi
Arkiv

Hvis man nu mangler fælge til sin bil, jamen så stjæler man da fra en anden bil, så man selv har nogle.
Det lader til, at to 20-årige mænd og en 38-årig kvinde tænkte noget i den stil. I hvert fald blev de standset af politiet natten til fredag 10. februar klokken 00.50.
De tre kørte ad Ringvej Syd ved Oddervej i Aarhus, da politiet standsede dem, oplyser Østjyllands Politi.
I bilen lå dæk og fælge fra en Suzuki. De tre kunne ikke redegøre for, hvor dæk og fælge var fra, hvorfor de alle blev anholdt.
Den ene mand blev taget med i patruljebilen og udpegede på en vej i Odder en Suzuki, der manglede dæk og fælge og var sat op på nogle klodser. Han manglede nye fælge til sin bil og havde derfor stjålet disse.
I bilen fandt betjentene også et baseballbat, hvilket gjorde, at en af de 20-årige også blev sigtet for overtrædelse af våbenloven.
De tre blev sigtet for tyveri, afhørt og løsladt i løbet af natten.
cko