Viborgvej rute 26 var spærret søndag eftermiddag
Af Michael Wulff
Østjyllands Politi kunne søndag kort før klokken 16.30 igen åbne for trafik på Viborgvej rute 26 nær Sabro.
Vejen blev spærret søndag eftermiddag, da redningsfolk skulle skære en bilist fri efter en soloulykke, hvor bilisten havde ramt autoværnet.
"Han er ved bevidsthed, men har klaget over nakkesmerter, så redningsfolk skærer ham fri af bilen," fortalte poltiets vagtchef til eb.dk.
Bilisten er nu bragt til skadestuebehandling, oplyser polltiet.