Fortsæt til indhold

Mand slog kvinde og tog kvælertag på hende

Krimi
Jeppe Rafn

Politiet modtog natten til lørdag klokken 01.59 et opkald fra en kvinde, der havde overværet et overfald i Fugholm i Horsens.
Anmelderen oplyste, at hun havde set en mand slå og tage kvælertag på en kvinde. Manden stak af i retning mod Åboulevarden, da anmelderen råbte af ham, og det samme gjorde kvinden.
Politiet sendte en patrulje ud for at lede efter manden og kvinden, men de blev ikke fundet.
"Hvis nogen har set noget eller føler sig forurettet i sagen, hører vi gerne fra dem," siger politikommissær Jesper Christensen, Sydøstjyllands Politi.
Politiet har oprettet sagen som et mistænkeligt forhold.