Fortsæt til indhold

59-årig bilist kørte bag skraldebil og overså tværkørende bil

Krimi
Arkiv

Onsdag eftermiddag klokken 15.12 skete der et færdselsuheld med to personbiler i Korning i krydset ved Korning Kro.
Den ene bil kom kørende på Merringvej mod Korning bag en skraldebil. I krydset ved Korningvej svingede skraldebilen til højre, mens personbilen fortsatte lige ud i krydset.
Her skete der et sammenstød med en bil, der kørte mod øst på Korningvej og lå 'skjult' bag den svingende lastbil.
Der skete heldigvis kun skade på bilerne, oplyser politiet.
Føreren af bilen på Merringvej, der ikke så sig godt nok for, var en 59-årig mand fra Brædstrup. Føreren af den anden bil var en 19-årig kvinde fra Uldum.