Mørk mand jagtes af politiet
<a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>
En 19-årig kvinde blev tirsdag omkring klokken 21 overfaldet og forsøgt voldtaget på et stisystem ved Humlebakken / Sohngårdsholmsvej / Blegkilde Alle i Aalborg.
Overfaldet skete, da den 19-årige kvinde kom gående på stisystemet. En mandlig gerningsmand angreb hende og tvang hende ned på jorden, hvor han fastholdt hende. Gerningsmanden befølte kvinden og forsøgte at trække hendes tøj af. I et forsøg på at pacificere kvinden, blev hun slået i ansigtet af manden.
Men den 19-årige kvinde gjorde heldigvis så meget modstand, at gerningsmanden til sidst opgav og stak herefter af. Den ukendte gerningsmand forsvandt på cykel i retning af stien og imod krydset ved Sohngårdsholmsvej og Humlebakken, hvor han forsvandt i ukendt retning.
Gerningsmanden beskrives som : mand, ikke etnisk dansk, mørk i huden, 30-40 år, 180-185 cm, almindelig af kropsbygning. Sort kort hår, iført sort jakke og mørke bukser og sko. Medbragte en sort herrecykel.
Få minutter før overfaldet, der skete klokken ca 21 kom den forurettede kvinde gående i lyskrydset ved Sohngårdsholmsvej og Humlebakken - og i lyskrydset passerede forurettede en anden kvinde, der gik over i fodgængerfeltet i modsat retning af forurettede.
Gerningsmanden kom også gående i krydset med sin sorte herrecykel.
Nordjyllands Politi efterlyser hermed gerningsmanden og hører gerne fra vidner, der har set gerningsmanden i lyskrydset eller på stisystemet, hvor overfaldet fandt sted. Endvidere hører politiet gerne fra kvinden, der kom gående i lyskrydset klokken 21 og passerede forurettede.
Beboere i området Blegkilde Alle tæt ved Sohngårdsholmsvej som har set eller hørt skrig eller andre lyde fra stisystemet bedes også kontakte Nordjyllands Politi på 114.
Se flere videoer på localeyes.dk.