Fortsæt til indhold

80-årig kvinde var hjemme under indbrud

Krimi
Jeppe Rafn

Fredag aften mellem klokken 21 og 21.30 blev der begået indbrud i en villa på Egebjergvej i Gedved.
Den 80-årige kvindelige beboer opholdt sig på 1. sal og hørte, at der skete noget i havestuen, hvor en gerningsperson er kommet ind ad et vindue.
"Beboeren når ikke at se gerningspersonen, der formentlig er blevet afskrækket af, at der var nogen hjemme," siger politikommissær Jesper Christensen, Sydøstjyllands Politi.

Ligeledes fredag aften mellem klokken 19.30 og 22 har der været indbrud i en anden villa på den samme vej i Gedved.
Her er en eller flere gerningspersoner kommet ind ad et stuevindue og har stjålet kontanter, en computer, smykker og en tablet.