Fortsæt til indhold

Sigtet varetægtsfængslet mand er i chok

Krimi
Af Daniel Sennek

Det var blot en formsag. At forælnge varetægtsfængslingen af den 30-årige, som er mistænkt for at stå bag en halvandet år gammel drengs dødsfald.
Det skriver jv.dk.
Varetægtsfængslingen af manden blev forlænget med fire uger, og foregik skriftligt, da både anklager og forsvarer tilsluttede sig.
LÆS OGSÅ: Noah blev kun halvandet år: "Et chok at nogen har dræbt min søn - jeg troede, han døde af lungebetændelse"
"Jeg kan ikke udtale mig om sagen, men det jeg kan sige er, at min klient er gået med til en frivillig forlængelse af varetægtsfængslingen, da der fortsat er nogle politimæssige undersøgelser i gang," lyder det fra mandens forsvarer, Gert Dyrn til avisen.
"Han er i chok. Han er chokeret over det der sker, og han er chokeret over det, der er sket, men det ville alle nok være," slutter Gert Dyrn.
Manden sidder varetægtsfængslet efter han den 15. februar blev anholdt. Mistænkt for at have forårsaget halvandet år gamle Noahs død den 6. februar, hvor drengens mor fandt ham livløs i sengen efter en middagslur.

Varetægtsfængslingen blev forlænget med fire uger, og det foregik ved en skriftlig fremstilling, som både anklager og forsvarer tilsluttede sig, lyder det fra Retten i Sønderborg, og det blev straks efter bekræftet af Gert Dyrn, der er forsvarsadvokat for den 30-årige.
Jeg kan ikke udtale mig om sagen, men det jeg kan sige er, at min klient er gået med til en frivillig forlængelse af varetægtsfængslingen, da der fortsat er nogle politimæssige undersøgelser i gang, lyder det fra Gert Dyrn.
"Hvad er det for undersøgelser?"
"Det kan jeg ikke, og det må jeg ikke udtale mig om, da sagen foregår for lukkede døre."
"Hvordan har din klient det?"
"Han er i chok. Han er chokeret over det der sker, og han er chokeret over det, der er sket, men det ville alle nok være", slutter Gert Dyrn.

LÆS OGSÅ:

Præsten: De mindste kister er de tungeste

En grim sag

Den 30-årige blev anholdt onsdag den 15. februar, mistænkt for at have forårsaget halvandet år gamle Noahs død den 6. februar, hvor drengens mor fandt ham livløs i sengen efter en middagslur.
Der blev straks ringet 112, og i flere timer forsøgte lokale nødbehandlere, ambulancereddere og læger at genoplive Noah, som til sidst blev fløjet i helikopter til Rigshospitalet, hvor han dog 20 minutter senere blev erklæret død.
Mens den dramatiske redningsaktion stod på, opstod der spekulationen om aktionen på Facebook. Flere beboere i Sommersted undrede sig over, hvad der foregik i det gule hus midt på hovedgaden.
Så mens familien til den livløse dreng var på vej til Rigshospitalet i bil, besvarede den 27-årige mor opslaget på Facebook, hvor hun fortalte, at familien var på vej for at sige farvel til sønnen, der også havde været syg i en uges tid forinden. Hun gav i første omgang udtryk for, at hun troede sønnen var død af sygdom. Ni dage senere kom det frem, at den 18 måneder gamle dreng var død som følge af indre blødninger efter at have været udsat for vold. Samme dag blev den 30-årige mand anholdt. Han blev dagen efter varetægtsfængslet i fire uger efter et godt fem timer langt grundlovsforhør. En varetægtsfængsling der nu er forlænget. Moderen til drengen og hendes familie har ikke ønsket at kommentere varetægtsfængslingen.