Fortsæt til indhold

"Det er under al kritik!"

Krimi
Af Daniel Sennek

91 vanrøgtede cocker spaniels blev i 2015 fundet smurt ind i afføring. De blev i maj 2015 fjernet fra en ejedom i Hyllinge, hvor nogle af hundene havde svær ved at bevæge sig, fordi afføringen var stivnet i pelsen på dem. Næsten to år efter er der stadig ikke faldet dom i sagen. Retssagen er nemlig udskudt på ubestemt tid.
Det skriver TV2.
Dyrenes Beskyttelse kritiserer udskydelsen, og direktøren mener, at politiet og anklagemyndighederne generelt nedprioriterer dyreværnssager.
"Virkeligheden er desværre, at behandlingstiden for denne sag er et godt eksempel på, hvor langsomt dyreværnssager behandles af politi og anklagemyndigheder. Det er under al kritik," siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse, til TV2.
Dyrenes Beskyttelse er især rasende ver behandlingstiden, når det handler om det, de kalder ’hvalpefabrikker’, hvor der ikke sættes en stopper for hvalpeavlen under sagsbehandlingen.
"To år eller mere er helt enkelt en uacceptabelt langsom sagsbehandlingstid. Især når det gælder hvalpefabrikker, da bagmændene i mellemtiden bare kan avle videre og holde nye hunde under samme dårlige kår."
TV 2 arbejder på at få en kommentar fra Anklagemyndigheden.