Fortsæt til indhold

67-årig mand blev fravristet sin pung

Krimi
Jeppe Rafn

En 67-årig mand fra Skanderborg fik natten til mandag klokken 01.32 stjålet sin pung på banegården i Skanderborg.
Han gik på perron 1, hvor han blev kontaktet af en dreng, der spurgte, om han kunne få to kroner til toilettet. Det afviste manden, men drengen kom igen og spurgte ham, om han kunne veksle en tyver til to tiere.
Da den ældre mand tog sin pung frem for at hjælpe, vristede drengen pungen fra ham og stak af med den. Der var småpenge og diverse kort i pungen, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Tyven bliver beskrevet som en dansk dreng på 14-16 år med kort hår, der havde mørkt tøj på.