Blev sparket og slået med et bat
Manden fik blandet andet stjålet tøj og sko, efter han blev trukket ind i en baggård
Arkiv
En 25-årig mand blev tirsdag aften sparket og slået med et aluminiumsbat i en baggård på banegårdspladsen i Aarhus.
To mænd trak klokken 18.45 den 25-årige ind i baggården og frarøvede ham efter det voldelige overfald hans telefon, et mindre pengebeløb, en pung med personlige papirer, cigaretter, hans mørkeblå vest og hans Nike-sko.
Da røveriet blev anmeldt, troppede politiet op med en hundepatrulje, som forsøgte at finde frem til gerningsmændene i området, men uden held.
De to gerningsmænd bliver beskrevet som værende:
A:
- mellemøstlig af udseende,
- 30-35 år
- almindelig af bygning
- brun i huden
- sort kort hår
- arret i ansigtet
- gul i det hvide omkring øjet, der var mørkt
- ond i blikket
- karseklippet, kort hår
- lidt ødelagte fortænder
- iført stor lyseblå dynejakke, mørke bukser, lysegrå hættetrøje under
B:
- mellemøstlig af udseende
- 25-27 år
- almindelig af bygning
- brun i huden,
- kort, sort hår, karseklippet i siden, kort "slikagtigt" hår på toppen
- store, sammengroede øjenbryn
- lidt mundskæg og lidt på hagen
- muligt ørering i det ene øre
- iført skaljakke, sort hættetrøje, sorte joggingbukser og sort sko
- medbragte alubat
dp