Men ingen forsikringer vil dække
Theis Olsen og Simone Lawsen skulle have nyt badeværelse i deres KAB-bolig på Gåseholmsvej i Herlev. I sig selv en god nyhed - og det var det også stadig, da de blev bedt om at udlevere en nøgle til entreprenøren, Anker Hansen og co.
Men selvom parret glædede sig til at få nyt badeværelset, havde de hørt rygter fra naboopgangene om, at der var sket tyveri i forbindelse med arbejdet. Derfor installerede de overvågningskameraer i lejligheden inden de tog på arbejde den 16. januar, da hånværkerne skulle begynde.
Det skriver Ekstra Bladet.
Næste dag opdagede parret, at Simone manglede en brilliantring fra et smykkeskrin i soveværelset - og på overvågningsvideoen kunne parret tydeligt se en navngiven håndværker snuse rundt - og stjæle ringen.
Ringen skulle have været parrets vielsesring, lige som den har været brugt af Simones mor, mormor og oldemor.
"Der var seks brillanter i ringen. Min oldemor, mormor og min mor havde hver fået sat to brillanter til. Det var meningen, at den skulle bruges når jeg engang skal giftes. Men sådan blev det ikke," fortæller 25-årige pædagogmedhjælper Simone Lawsen, som har været hele følelsesregisteret igennem efter tyveriet, til Ekstra Bladet.
Parret blev enddog endnu mere kede af det, da ingen ville dække det tab, som Theis og Simone havde ved tyveriet. på trods af tydelige optagelser af tyven.
Vestegnens Politi har modtaget anmeldelse af sagen, inklusive kopier af videooptagelsen og mobilnummer på tyven, og er i gang med at efterforske den.
Den pågældende håndværker erkender, at have været i soveværelset som videoen viser. Men han nægter at have taget ringen, som har en værdi på 6.000 kroner. Entreprenøren afviste i første omgang parrets henvendelse, da håndværkeren tilhørte en underentreprenør, Bergmann-gruppen, som ikke var ansat hos Anker Hansen og Co.
Men værst af alt, så vil forsikringen ikke dække. Hverken parrets egen, Alka Forsikring, eller entreprenørens Codan Forsikring.
"Vi er hovedentreprenører på opgaven for KAB, og da det ikke er en af vores medarbejdere der muligvis har begået tyveriet har vi ikke noget ansvar," siger direktør i entreprenørselskabet Anker Hansen A/S, Erik Beck Petersen, til Ekstra Bladet og fortsætter:.
"Vi er da ærgerlige over situationen, men det er ikke vores ansvar. Det svarer til, at en af vores medarbejder kører for stærkt på motorvejen imens han er på arbejde. Her er det også en sag imellem ham og politiet."