Stop IKKE, kør!
Østjyllands Politi advarer nu bilister mod at standse for en mand, som den seneste uges tid af flere omgange har forsøgt at vinke folk ind til siden ved de østjyske motorveje.
Både søndag, mandag og torsdag har man oplevet, at et udenlandsk køretøj har holdt parkeret ved tilkørsler til
motorvejen ved henholdsvis Viborgvej, Randers N sydgående og omfartsvejen ved Grenåvej.
En udenlandsk mand har hver gang forsøgt at vinke folk ind til siden, bedt dem om penge, ville sælge guld og bedt om at få lov til at se folks kreditkort. Manden har tydeligvis ikke reelle hensigter, og derfor advarer Østjyllands Politi bilisterne om at stoppe og tale med manden.
Han beskrives som velklædt, og han taler ikke særligt godt engelsk og tysk. Køretøjet er beskrevet som nyere personbil i grålig farve.
Kontakt gerne Østjyllands Politi på telefon 1-1-4 hvis du bliver kontaktet af den velklædte mand - og del gerne efterlysningen af manden i Facebook-opslaget nedenfor.