Fortsæt til indhold

To indbrud i Gedved og to på den samme vej i Horsens

Krimi
Jeppe Rafn

Sydøstjyllands Politi har i løbet af weekenden modtaget flere anmeldelser om indbrud i private hjem i Horsens Kommune.
To af indbruddene er sket i Centerparken i den sydlige del af Horsens by. Begge steder er der opbrudt et vindue og stjålet smykker og kontanter. Det er sket i tidsrummet fra onsdag midnat til lørdag formiddag.

Også Gedved har været ramt af indbrud. På Oventoften er der stjålet et kamera og en vielsesring fra en villa, der har fået en terrassedør brudt op. Det er sket mellem fredag klokken 15 og søndag 13.20.
Der har desuden været indbrud i en villa i Gedved på Hasselvej, der ligger tæt ved Oventoften. Her er der taget et kamera og en computer, oplyser Sydøstjyllands Politi. Det er sket mellem lørdag klokken 06 og søndag 13.30.