To indbrud på samme vej i Horsens
Kristine L Nydahl
I løbet af weekenden har der været indbrud i to lejligheder på Houmannsgade i Horsens.
Det er sket mellem fredag klokken 12.00 - mandag morgen klokken 8.00. I begge tilfælde har tyven sparket dørene op, for at skaffe sig adgang til lejlighederne.
Sydøstjyllands Politi oplyser, at der fra begge lejligheder er blevet stjålet flere ting. Det fremgår ikke af politiets døgnrapport nøjagtig hvilke ting, der er blevet stjålet.