Rimelig dyr aflæsning af affald det forkerte sted
Affaldets ejermand sigtet for at efterlade seks sække
Af Michael Wulff
En grundig forårsoprydning hos en 32-årig mand i Hammel gav seks fyldte affaldssække. Men sækkene nåede aldrig rette sted hen, men blev fundet ved en gylletank på Søbygårdsvej nær Hammel.
Politiet fik kontakt med affaldets ejermand, som forklarede, at han havde bedt en bekendt om at tage sækkene med. Han kunne dog ikke give navnet på denne bekendt, så i stedet indkasserede den 32-årige en bøde på 3.000 kroner, fortæller Nærpolitiet i Hammel.