Fortsæt til indhold

To mænd med hardball-pistoler passede ung mand op i smøge

Krimi
Jeppe Rafn

Sydøstjyllands Politi oplyser, at en 23-årig mand i går aftes blev udsat for et røveriforsøg i Horsens, som han anmeldte klokken 21.19
Det skete i en smøge mellem Emil Møllers Vej og Fabrikvej, hvor han blev passet op af to mænd, der var maskerede og begge bevæbnet med en hardball-pistol.
De spurgte, hvad han havde på sig, og da han svarede, han ikke havde noget, stak de af, oplyser politiet.
Begge mænd havde elefanthuer på, og den ene desuden en sort-hvid bandana (tørklæde). De havde begge sorte dynejakker og sorte joggingbukser på.
Sydøstjyllands Politi vil gerne høre fra vidner, der måtte have set noget i området omkring klokken 21.15 - 21.20.