Fortsæt til indhold

Pludselig stod en fedladen, mellemøstlig mand i huset - og han fik travlt...

Krimi
Af Daniel Sennek

En 67-årig mand fra Holbæk og hans fik sig noget af en chokerende oplevelse, da de torsdag klokken 13.59 kom retur til den 67-åriges bopæl. Her blev de nemlig overrasket af en indbrudstyv inde i huset.
Tyven tog flugten med det samme - ud af huset og truede sig forbi både husejeren og hans datter med et højt løftet koben.
Han flygtede derefter til fods ad Bent Grubbes Vej og videre ad en sti mod Marievej med datteren bagefter, indtil han forsvandt af syne for hende. Efter nogle få minutter vendte tyven tilbage og flygtede fra Bent Grubbes Vej i nordlig retning i en sort personbil af mærket VW Golf. Bilen havde en rød stribe foran ved kølermærket.
Indbrudstyven, der slap af sted med nogle kontanter, blev beskrevet som:
A: Mand, Mellemøstlig af udseende, 18-20 år, 180-185 cm, Kropsbygning: Fedladen, Hudfarve: Brun, Talte: Dansk, Iført: Sorte bukser, hættetrøje, Medbragte: koben.
Politiet kørte til området med flere patruljer, herunder en hundepatrulje, men fandt hverken bilen eller indbrudstyven. Politiet arbejder nu videre med sagen bl.a. ud fra nogle fotos, som datteren nåede at tage af indbrudstyvens bil.
Du kan dele efterlysningen på Facebook i nedenstående link, så hjælper du politiet: