Fortsæt til indhold

Skulle køre tyvekoster til Polen

Krimi
Jacob Nielsen

Ved frokosttid fredag fandt man ved toldkontrol af en polsk indregistreret varebil både byggetavler, ledninger og dykpumper, ligesom der også - i bedste Olsen Banden stil - blev fundet fire kufferter fyldt med effekter, der formentlig er stjålne.
Chaufføren – en 35-årig mand med adresse i København og dansk personnummer – forklarede, at han kører en slags taxavirksomhed mellem Polen og Danmark, hvor man kan booke billet via nettet, og at nogen havde bestilt ham til at tage kufferterne med. Han havde hentet kufferterne på en tankstation i Greve og anede ikke noget om, hvad de indeholdt. "Taxa-chaufføren" blev anholdt og sigtet for tyveri af kabler, tavler og pumper, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.