Varebil lænset for motorsave til 30.000 kroner
Jeppe Rafn
Der er i løbet af weekenden blevet stjålet seks motorsave fra en varebil, der holdt på Skovstedvej i Gl. Rye.
Tyvene har fået fingre i motorsavene ved at bryde en dør op. Fem af motorsavene er af mærket Stihl, mens den sjette var af mærket Echo. De har tilsammen en værdi på cirka 30.000 kroner, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Tyveriet er sket mellem lørdag klokken 14 og søndag klokken 18.