Alle gik forbi - undtagen Marie

"Her til aften kører jeg på min cykel ned af Grønnegade midt i København. Der står en gammel dame med bleen og bukserne nede om anklerne og ser difus ud, men mange mennesker går og kører bare forbi hende."
Sådan starter Marie Autzen sit Facebook-opslag, hvor hun fortæller, om en episode, der ikke bare gav en - men hele to af hverdagens små helte.
"Det klarede min samvittighed ikke jeg satte cyklen, gik hen til hende. Jeg spurgte hende, hvad hun skulle, hun pegede på døren tæt ved hende og sagde hun skulle hjem. Hun stod med nøglerne i hånden, en indkøbspose på gaden og ganske hjælpeløs."
Marie låste opgangen op og fik hjulpet den ældre dame indenfor. Her fik hun bleen og bukserne på plads.
"Hun bor så på anden sal med rigtig mange trapper op, ingen elevator - hvordan hun skulle være kommet derop er mig en gåde?"
Derfor beslutter hun at hjælpe.
"Jeg støtter hende, tager hendes indkøbsvarer, og hun kæmper med trapperne. Jeg hepper og hyggesnakker med hende. Det er kroppen, der ikke er god, for hovedet fungerer som sådan fint. Hun er en dame på 85 år. Vi holder nogle pauser undervejs, hvor vi sludrer lidt."
"Damen har haft et ganske spændende liv og en flot karriere blandt andet hos Mærsk. Efter 30 minutters tid er vi ved at være hjemme. Jeg låser op og stiller hendes indkøbsvarer i entren, da jeg ikke vil gå ind i hendes hjem. Afleverer hendes nøgler og stiller stokken. Hun takker af og lukker døren."
Men i al den hast har Marie glemt alt om sin cykel - som står ulåst på gaden.
"Da jeg kommer ned står der en venlig sjæl - en ung mand lidt mørk i huden - og spørger om alt er ok. Han fortæller, at har kigget efter min cykel, som jeg jo aldrig fik låst midt i kampens hede!"
"Han siger: "Jeg ville godt have hjulpet, men det kan jo hurtigt misforståes, hvis en som mig går med en gammel dame!""

"Det sætter livet lidt i perspektiv i sådan nogen uventede øjeblikke! Jeg er glad for, at han kiggede efter min cykel - og at den gamle dame kom trygt hjem"