Spritstiv spøgelsesbilist kører frontalt ind i kvinde på motorvej
<a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>
Klokken 03.06 fik Nordjyllands Politi anmeldelse om en spøgelsesbilist, der kørte ad Nordjyske Motorvej mod nord i det sydgående spor ved Haverslev.
Flere patruljer sendt til stedet, men umiddelbart som en patruljevogn nåede frem til den pågældende ved Svenstrup-frakørslen kørte spøgelsesbilisten frontalt ind en modkørende bil ført af en 45-årig kvinde fra Aalborg.
Kvinden var, ligesom spøgelsesbilisten, alene i bilen. Begge førere blev fastklemt ved uheldet, og begge biler blev totalskadet. Efter frigørelse blev begge parter bragt til Aalborg Universitetshospital, hvor det blev konstateret, at kvinden var sluppet med mindre kvæstelser. Spøgelsesbilisten, en 34-årig mand fra Himmerland, var sluppet med knubs.
Han sigtes blandt andet for spirituskørsel, samt for kørsel mod færdselsretningen. Mens oprydningen efter færdselsuheldet foregik, blev den sydgående færdsel ledt omkring uheldsstedet via frakørsel 29.
Se flere fotos og video på localeyes.dk