Fortsæt til indhold

'Tror du ik du skal tage og holde din kæft, inden du får kuglen som den landsforræder du er'

Krimi
Arkiv

En 29-årig mand er onsdag den 22. marts 2017 ved Retten i Sønderborg idømt 60 dages fængsel for at have truet medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, Kenneth Kristensen Berth, på Facebook/Messenger. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Truslen lød: "Tror du ik du skal tage og holde din kæft, inden du får kuglen som den landsforræder du er."
Truslen var en reaktion på folketingspolitikerens ytringer i debatten om flygtninge og immigranter.
Den 29-årige erkendte at have skrevet og sendt beskeden til folketingspolitikeren, men ikke at meddelelsen var ment som en trussel.