Sexovergreb, brandstiftelse og grov vold
Borgerne i Rødbyhavn er sikkert ikke utilfredse med, at en 19-årig syrisk mand nu stilles for en dommer og risikerer udvisning af Danmark for bestandigt. Tiltalen lyder bl.a. på grov vold, brandstiftelse og flere sexkrænkelser.
Den unge syrer har ifølge politiet opholdstilladelse i Danmark. Han har boet i Kongeleddet i Rødbyhavn. Her hærgede han ifølge Folketidende.dk i foråret og sommeren 2016. Han har siden anholdelsen sidste år siddet varetægtfængslet.
Ifølge anklageskriftet skulle den unge mand i begyndelsen af juni sidste år blandt andet have lukket en kvinde inde i en kælder, hvor han sexkrænkede kvinden.
Et par dage senere mødte et venindepar den unge mand på gaden i Rødbyhavn, og de slap heller ikke for et sexovergreb. Og godt en uge senere skulle han ifølge anklageskriftet have forsøgt at starte en ildebrand i en ejendom.
Derudover har den tiltalte unge syrer angiveligt optrådt truende og i både Nakskov arrest og Vestre Fængsel været i besiddelse af våben.
Retssagen kører til to dage i næste uge.