Fortsæt til indhold

Østeuropæisk tricktyv lagde sig ud med den HELT forkerte hundelufter...

Krimi
Af Daniel Sennek

En østeuropæisk kvinde fortryder nok noget så gevaldigt, at hun onsdag eftermiddag antastede en kvindelig hundelufter på Gammel Køgevej i Solrød Strand.
En mørk bil med to østeuropæere kom kørende op på siden af hundelufteren, hvor en kvinde fra bilen tog kontakt til hundelufteren. Hun kaldte hende for "Mamma Mia" - og spurgte om vej til hospitalet. I forbindelse med vejvisningen omfavnede hun hundelufteren og tog hendes halskæde af. I samme forbindelse gav hun en anden halskæde samt en ring til kvinden - som tak for hjælpen.
Men denne hundelufter var kvik og opfattende. Hun lagde mærke til, at hendes halskæde blev fjernet og tog den igen. Hun havde dog lige en lille "gave" til den østeuropæiske tricktyv - i arrigskab slyngede en fyldt hundelortepose i hovedet på fupkvinden, hvorefter hun vendte om og gik fra stedet.

Kvinden kørte fra stedet i en mørk bil sammen med en mandsperson, der kørte bilen.

A: Kvinde, Østeuropæisk af udseende, 30-40 år, 165-175 cm, Kropsbygning: Kraftig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Mellemlangt, Talte: Fremmedsprog, Iført: almindelig pænt tøj, ikke yderligere beskrevet.

B: Mand, Østeuropæisk af udseende, 30-40 år, Hudfarve: Brun.