Tyskere delte knytnæveslag ud på pizzeria
En 30-årig mand blev tildelt flere slag på pizzeria i Skolegade
Arkiv
Natten til fredag var der øretæver i luften i Skolegade i det centrale Aarhus.
På et pizzeria opstod der klokken 03.36 en diskussion mellem tre mænd, som gik udenfor for at diskutere videre.
Og her eskalerede det. To tyske mænd på 23 og 25 år kom i slagsmål med en 30-årig mand fra Herning, som fik tildelt adskillige knytnæveslag i ansigtet
Politiet blev tilkaldt, og tyskerne blev anholdt og sigtet for vold. De bliver fredag formiddag afhørt og løsladt.
Herningenseren blev undersøgt på skadestuen.
dp