Fortsæt til indhold

En vaskeægte fighter er død, kun 43 år gammel

Krimi
Arkiv

Thomas Jens Haaning er død efter flere år med uhelbredelig kræft. Han efterlader hustruen Mette og børnene Tristan, Sara og Thea, skriver jv.dk. Thomas Jens Haaning døde lørdag i en alder af 43 år.
"Jeg kan ikke gøre noget ved, at jeg er syg, men jeg kan gøre noget for at leve det liv, som jeg gerne vil. Jeg har en positiv livsindstilling, og det sociale betyder også meget. Når jeg deltager i aktiviteter, skubber jeg sygdommen fra mig," sagde Thomas Jens Haaning i maj sidste år til JydskeVestkysten.
Som mangeårig sportschef i basketballklubben Corpia var han ambitiøs. Hans mål var at sætte Corpia på landkortet både lokalt og nationalt. Han passede også sit job som regissør i Slesvigske Musikkorps, hvor han i januar var med til de populære nytårskoncerter, og han gjorde alle de ting, der kunne forlænge livet: Fik kemoterapi, lod sig operere, dyrkede motion, men først og sidst var han positiv og glad for livet, skriver jv.dk.
Æret være hans minde.